GASBOX – Gasolin og Kim Larsen kopi spiller lørdag

GASBOX
GASBOX – Gasolin og Kim Larsen kopi af bedste slags

Så er vi i gang med Randers Fjord Festival og kan nu afsløre det første store navn til Festival 2016!

Der er ingen tvivl om at Kim Larsen er en af Danmarks største kunstnere og personligheder gennem tiderne. Kim Larsen har i over 40 år spillet og sunget sig ind i et stykke dansk kulturhistorie, først med Gasolin’ og siden som solist.

Gasbox har siden 2010 spillet flere hundrede koncerter og efter deres medvirken i Tv-programmet ”Danmark har talent” på TV 2 har de fået god medvind på landevejen og opnået masser af succes, ikke mindst fordi forsanger og guitarist René Hejdmann, både lyder og ligner originalen i en sådan grad så man tror det er løgn.

Mine damer og herrer – først tror De det er Kim Larsen, så tror De det er løgn…
Og vi kan byde dem velkommen lørdag d. 3. september i teltet på Udbyhøj Havn til Randers Fjord festival 2016.

Følg med her på siden når vi løfter sløret for flere nyheder omkring festival 2016…


https://www.facebook.com/Gasbox-Gasolin-Kim-Larsen-134474199896848/
http://www.gasbox.dk/



Der er lukket for kommentarer.